Services

Til dig og din bolig

Ønsker du en rød tråd i dit nye hjem, og vil du undgå spekulationer og fejlkøb, eller vil du optimere din eksisterende base, tilbyder jeg vejledning og hjælp til fx

  • forslag til indretning
  • valg af interiør, farver, materialer mv.
  • traditionelt såvel som kunstnerisk malerarbejde

Kontakt

Til dig, der ejer en butik

Ønsker du hjælp eller vejledning til indretning eller optimering af din butik, så der skabes synlig sammenhæng mellem brand og butiksindretning, større kundetrafik, højere omsætning og indtjening, tilbyder jeg fx

  • visual merchandising og vejledning af dit personale
  • kommerciel styling og dekoration
  • sortimentsgennemgang
  • praktiske opgaver i forbindelse med ovennævnte

Kontakt

Til dig, der driver virksomhed

Ønsker du sammenhæng mellem din virksomheds profil og de signaler, virksomhedens lokaler sender til kunder, gæster og personale? Eller ønsker du hjælp til indretning af kantine, kontorer eller show rooms, kan jeg hjælpe med

  • at give forslag til indretning
  • at hjælpe med at skabe en gennemgående stil
  • traditionelt og kunstnerisk malerarbejde

Kontakt

Om Visuel Balance


Mit navn er Marianne Jørgensen. Jeg har igennem de sidste mange år arbejdet med design, idé og produktudvikling for bl.a. Lego A/S og som dekoratør flere steder. Senest har jeg i en årrække haft job som visual merchandiser (dekoratør) og boligstylist hos Magasin du Nord.

Jeg har altid holdt af mit job og synes nu, at det er tiden at prøve kræfter med at have foden under eget bord.

Moden, trends og tendenser er i konstant forandring; man bliver heldigvis aldrig udlært!

Vi påvirkes alle af det, vi ser, hører, dufter og mærker, og derfor er det vigtigt med visuel balance, når der

  • skal flere penge på butikkens bundlinje
  • når et behageligt miljø i virksomheden skal smitte af på produktiviteten og arbejdsglæden
  • når et hjem skal føles som – et hjem

Jeg har en filosofi om at skabe visuel balance ud fra enkelte principper, som ikke behøver at være omkostningstunge, men som er med til at optimere din butik, din virksomhed eller din bolig.

 

Baggrund og erfaring

Hos Lego A/S har jeg bl.a. udviklet, tegnet og designet attraktioner og modeller til Legoland og til butikker. I forbindelse med etableringer af Legoland i England var jeg udstationeret som designkoordinator og modelinstruktør.

For bl.a. Føtex, Bilka, L.H. Reklame, Deko Godt og Magasin har jeg opsat kampagner, skilte, folier og messer, samt sæsonområder, fx Magasins julestue.

Jeg har stylet vinduer med næsten alt tænkeligt … tøj, bolig, fødevarer og meget andet. Jeg har udført dekorations-, stylist- og indretningsopgaver, samt været involveret i diverse ombygninger i bl.a. Magasins boligafdeling.

Derudover har jeg haft arbejdsopgaver som kunst på lærred og vægge, samt håndskrevne skilte o. lign.

Priser

Timepris

350 kr. eks. moms. 2 timer er bindende, hvor andet ikke er aftalt.

Projektpris

Ved større projekter kan der aftales en fast pris.

Kørsel

4 kr. pr. kørt kilometer + evt. bro- og færgeudgifter.

Faktura

Når opgaven er løst, fremsendes en elektronisk faktura.